Kommunens spareplaner skriger på minimumsnormeringer
I forbindelse med folketingsvalget demonstrerede tusindvis af forældre og bedsteforældre for bedre vilkår i dagtilbud og minimumsnormeringer, men allerede nu ligger kommunerne op til at skære i normeringerne igen. Netop derfor bør den nye regering, der gik på valg på at forbedre forholdende i landets vuggestuer og børnehaver, indføre minimumsnormeringer, fortæller BUPL-formanden Elisa Rimpler.
BUPL-formanden fortæller yderligere, at der over de næste 10 år vil komme 60.000 flere småbørn i Danmark, og at der gang på gang bliver sparet på børneområdet, uanset om forældre protesterer og politikerne lover forbedring. Det er derfor, vi allerede nu skal have indført minimumumsnormeringer.
Frem mod efterårets kommunale budgetlægning samler BUPL informationer om samtlige kommunernes henholdsvis spareplaner eller investeringsplaner. I Næstved forventes rammebesparelser at skære i normeringen i millionklassen.
BUPL vil også holde en ny regering, hvordan den end konstituerer sig, op på de løfter, som partierne i valgkampen har givet om bedre normeringer. S har lovet flere pædagoger til børnene, og både R og SF er gået til valg på minimumsnormeringer.
Ved folketingsvalget i 2011 gik de samme partier også ind for minimumsnormeringer i daginstitutioner, og de dannede regering, men minimumsnormeringer blev det aldrig til. Får vi dem nu hvor vælgerne klart har tilkendegivet, at det er en prioritet, og har sat deres kryds derefter?, lyder det fra BUBL.
Kommentarer