Kom i praktik som livredder på Enø Strand
Kom ned på Enø Strand den 6. juli, når TrygFondens LivredderPatrulje kommer forbi og demonstrerer, hvordan vi passer på os selv og hinanden på stranden og i vandet. Livredderne fortæller, hvordan det er at være livredder og viser, hvordan man hjælper personer, som kommer i nød i vandet. Der er masser af livredderudstyr, som børnene kan prøve, og sjove og udfordrende lege og konkurrencer, som handler om badesikkerhed.
Der er lagt op til en oplevelsesrig dag på Enø Strand med aktiviteter for hele familien, når TrygFondens LivredderPatrulje kommer forbi den 6. juli. Børnene kan prøve livreddernes udstyr, og sammen med deres forældre kan de tage Livreddertesten, hvor de skal igennem forskellige livredderdiscipliner, fx padling på rescue board, genoplivning på dukker og bjærgning af en person i vandet.
Læs mere her.
Kommentarer