Næstved By

Kom med på byvandring i Næstved nu på fredag

Tag med på en spændende tur fredag den 30. juli sammen med museumsformidler, Christian Nissen, og bliv klogere på den historie, der omgiver og omringer Næstved – krydret med sjove finurligheder og anekdoter fra dengang, mormor var dreng.

På turen gennem Næstveds gader møder vi Næstveds- og somme tider Danmarks- og endda verdenshistorie.
Købmænd, munke, håndværkere, soldater og fattige – alle har de sat sig spor i vores by.
Nogle kender vi ved navn, andre giver sig til kende gennem overleverede kilder.

Tag med på en spændende tur sammen med museumsformidler, Christian Nissen, og bliv klogere på den historie, der omgiver og omringer Næstved – lige uden for vores vinduer.
Undervejs springer vi rundt i historien, så det er med at have tungen lige i munden.
Lige der hvor vi står nu, gemmer sig en historie fra middelalderen, og næste stop handler måske om, da jernbanen kom til byen. Det hele er krydret med sjove finurligheder og anekdoter fra dengang, mormor var dreng.

Vandringen gennemføres uanset vind og vejr så længe dette vurderes forsvarligt. Medbring derfor tøj og sko til lejligheden. Bemærk at vandringen ikke er velegnet for gangbesværede.

Praktisk info
Mødested: Foran Næstved Station (kig efter en mand i slut-tyverne med fuldskæg og langt hår).
Dato og tid: 02. juli // 30. juli – begge dage 11.00 – 12.30 (kom gerne lidt før vandringen stater).
Alm. billetpris: 85 kr.
Næstved Museumsforening: 75 kr.
Årskort billetpris: 75 kr.

Bemærk at vandringen starter og slutter ved Næstved Station.

Museumsforeningskort / årskort skal kunne fremvises ved ankomst.

Eventuelt overskydende billetter sælges i løssalg på arrangementsdagen. Vi kan ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler vi, at du køber din billet i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves.

Arrangementet afholdes i overensstemmelse med gældende corona-restriktioner. Se sundhedsmyndighedernes anbefalinger på coronasmitte.dk. I tilfælde af aflysning vil alle billetkøbere blive informeret og få refunderet det fulde beløb på det kort, der i første omgang har betalt.

Køb din billet HER

Kommentarer