Mogenstrup

Kom og fæld dit træ

Næstved Kommune og Lokalråd Fladså inviterer til naturvandring og juleværksted søndag den 26. november 2017 kl. 11-14 på Stejlehøj i Mogenstrup.

Kom og få en guidet tur med julehygge. På turen fortæller vi om Stejlehøjens oprindelse fra istiden samt områdets plante- og dyreliv med fokus på naturplejens betydning for områdets mangfoldighed.

Hør om Næstved Kommunes naturplejeprojekt, hvor mange af de store fyrretræer blev fældet for at tilgodese den lysåbne natur. Nye fyrretræer er desværre på vej op, men træerne er endnu ikke større end 1½ meter, så det er stadig nemt at fjerne dem.

Hør om mulighederne for at deltage i Stejlehøjens Naturplejelaug og vær med til at komme med ideer til, hvordan området kan benyttes som et udflugtsmål.

Deltag i juleværkstedet, hvor du kan fælde et fyrretræ og tage det med hjem til juledekoration. Der er også mulighed for at binde julekranse.

Mogenstrup Kildelaug og Lokalråd Fladså griller pølser fra kl. 12.00. Det hele er gratis.

Program
11.00-12.00 Guidet tur på Stejlehøj
12.00-12.30 Pølser fra grillen
12.30-14.00 Fældning af træer, naturpleje og juleværksted

Kommentarer