Plejebolig udbrændt i Næstved
En voldsom brand ryddede fredag aften en lille plejebolig på institutionen Holstedgaard på Rønnevej i Næstved for alt indbo, samtidig med at bygningens tagkonstruktion fik omfattende skader. Hvordan branden er opstået, arbejder politiet i øjeblikket med at få klarhed over.
Brandalarmen blev udløst fra en boligblok, som rummer flere mindre lejligheder klokken 20,53, men kun 5 minutter senere kom en ny melding om, at bygningen brændte, og i den forbindelse, savnede man 3 personer.
Allerede efter den første melding var brandfolkene fra Næstved rykket ud med alt disponibelt mandskab og var derfor hurtigt fremme og fik slukket branden i lejligheden, som var totalt overtændt.
Flere ambulancer, en akut-bil og en læge-helikopter, var rekvireret til stedet sammen med flere køretøjer fra politiet. De tre personer, der havde opholdt sig i lejligheden, havde efter det oplyste indtaget en del røg, og blev af læger og ambulancepersonale undersøgt for røgforgiftning.
Kommentarer