Næstved By

Kørte påvirket på knallert

En 36-årig mand fra Næstved blev onsdag klokken 20.25 standset af politiet i Havnegade i Næstved, hvor han kom kørende på knallert.

Knallerten var ikke indregistreret, og der var heller ikke tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring. Den 30-årige havde en promille, der var noget højere end det tilladte, og derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Da han også virkede påvirket af stoffer, blev han sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og da politiet undersøgte ham, blev der fundet en lille klump hash på 0,35 gram.

Den 30-årige blev herefter også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Der blev taget en blodprøve på politistationen i Næstved, og den 30-årige blev løsladt igen klokken 22.07.

Kommentarer