Kørte 122 km/t på Skælskørvej ved Menstrup
Menstrup: En fartsynder står til en betinget frakendelse af kørekortet efter en fotovogns besøg på Skælskørvej ved Menstrup.
Onsdag den 28. september mellem klokken 10.45 og 16.40 var færdselspolitiet på besøg med en fotovogn på Skælskørvej ved Menstrup. Her må man højst køre 80 kilometer i timen.
Det var der 19 ud af i alt 650 kontrollerede trafikanter der ikke overholdt.
Den højeste hastighed blev målt til 122 kilometer i timen, hvilket medfører en betinget frakendelse af kørekortet.
Kommentarer