Kørte 121 km/t på Vordingborgvej i Næstved
Næstved: 6 fartsyndere kan se frem til et klip i kørekortet efter en fotovogns besøg fredag på Vordingborgvej i Næstved.
Fredag den 18. november mellem klokken 15.40 og 22.41 var en af færdselspolitiets fotovogne på besøg på Vordingborgvej i Næstved. Her må man højst køre 80 kilometer i timen.
Det var der 45 ud af i alt 980 kontrollerede trafikanter der ikke overholdt. Seks af dem kan se frem til et klip i kørekortet.
Den højeste hastighed blev målt til 121 kilometer i timen.
Kommentarer