Vild kørsel i Ramsherred natten til søndag
Næstved: Natten til søndag måtte flere festglade mennesker springe for livet, da en bilist for fuld fart kørte gennem en ensrettet gade i Ramsherred.
Natten til søndag klokken 02.30 drønede en 21-årig bilist gennem en ensrettet gade i Ramsherred, skriver TV ØST.
Den 21-årige mandlige fører af bilen kørte fra Kobberhjørnet ned mod Ramsherred ved klokken 02.30. En patruljebil var til stede, men måtte også undvige for at undgå skader.
Udover den 21-årige mand sad også en ung kvinde, som blev stærkt utilfreds, da politiet ville anholde den unge mand for at bringe andres liv i fare. Hun sprang derfor på en af betjentene, og er nu sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.
De var begge berusede, og fik samme nat taget blodprøver. I løbet af søndag blev de afhørt.
Kommentarer