Kør med veterantog til Sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm
Haslev: Østsjællandske Jernbaneklub inviterer til en hyggelig dag med deres veterantog og Sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm.
Lørdag den 30. juli kører Østsjællandske Jernbaneklub deres veterantog fra Køge til Borup med afgang fra Næstved klokken 10.00.
Når det gamle veterantog ankommer til endestationen i Borup, vil der være veteranbusser klar til at køre alle passagerer til Sporvejsmuseet. Den forventede ankomst er omkring klokken 11.00 .
Læs også: Hønsetoget kører de næste to dage
På Sporvejsmuseet vil der denne dag være mere end 50 veterankøretøjer, som inkluderer biler, motorcykler og knallerter. De er alle på samme alder med sporvognene. Der er desuden mulighed for at køre med museets hesteomnibus, som havde sin sidste tur på Københavns Sporveje i 1917.
Der er mulighed for at køre med museets mange sporvogne dagen lang, og klokken 13.00 kommer Ruds Vedby Garden kommer og underholder.
Prisen for en voksenbillet med veterantoget fra Næstved – Borup tur/retur koster 85 kroner. En børnebillet koster 50 kroner. Vil man kun den ene vej koster det 50 kroner for en voksenbillet og 25 kroner for en børnebillet.
Der kan betales med kontanter eller MobilePay/Swipp på veterantoget.
Veteranbussen fra Borup til museet koster 30 kroner for en voksen og 30 kroner for et barn.
Toget har afgang fra Borup klokken 16.13 og vil ankomme til Haslev klokken 17.05.
Da veterantoget kun har 110 siddepladser, skal der reserveres plads på telefon 51 24 91 41 eller på mail formand@osjk.dk.
Kommentarer