Køligst af alle katte – beatpoesikoncert
Torsdag d. 8. februar kl. 19 gæster “Høxbroe – Langkilde – Anderson” Næstved Bibliotek til en spokenword, electro-hiphop-reggae-koncert med beatpoet og digter Claus Høxbroe i front.
I efteråret udkom Høxbroe – Langkilde – Anderson med albummet:”Køligst af alle katte”. Albummet er fyldt med et univers af Høxbroes beat-poesi og spokenword tilsat Langkildes eksplosive beats, der benytter sig af reggae, dub, electronica og hip hopelementer, samt en god portion helte-guitarsoloer. Som rosinen i pølseenden er Andersons sublime tangentspil, der både overrasker og imponerer.
Beatpoeten Claus Høxbroe har på lidt over 10 år udgivet over 20 digtsamlinger og har et utal af oplæsninger i flere lande bag sig. Han har desuden skrevet til teaterstykker og har optrådt i andre musikalske sammenhænge.
Næstved Bibliotek havde for nogle år siden besøg af Claus Høxbroe til en fremragende oplæsning, og denne gang har han fint og swingende, musikalsk akkompagnement til ordene, der vil flyde mellem bibliotekets bogreoler.
Kommentarer