Knivstikkeri på Fiskerhusvej var banderelateret
Næstved: Et knivstikkeri ved en teknofest i Ydernæs ved Næstved i sidste weekend har vist sig at være banderelateret.
Natten til søndag den 31. juli klokken 01.00 blev en 40-årig mand og en 20-årig mand fra Næstved udsat for knivstik på Fiskerhusvej i Næstved i forbindelse med en teknofest i Ydernæs, skriver Sjællandske.
De voldsomme knivstik viser sig nu at være i forbindelse med et opgør i bandemiljøet.
Læs også: Vidner efterlyses: To mænd stukket med kniv på Fiskerhusvej
Politiet er stødt på mange forhindringer i efterforskningen, fordi mange i bandemiljøet ikke har lyst til at komme med oplysninger, der kan hjælpe politiet.
Politiinspektør, Kim Kliver, fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi siger, at sagen i øjeblikket har højeste prioritet. Den sidste uges efterforskning har desuden bragt politiet tættere på de mulige gerningsmænd.
Kommentarer