Næstved By

Klimakampen – på tværs af generationer

Verden over demonstrerer unge for klimaet

Som led i vidensfestivalen Hearts & Minds besøger forsker Simon Elsborg Nygaard Næstved Bibliotek for at sætte spot på nutidens klimakamp og dens unge frontløbere. Det sker på Næstved Bibliotek fredag den 29. november kl. 16.00-18.00.

På hele kloden samler unge mennesker sig i klimademonstrationer. Indtil videre har børn og unge i 125 lande meldt sig under fanerne. De samles under slogans som “Fridays for Future” og “Skolstrejk för Klimatet”, som der står på unge Gretha Thunbergs verdenskendte strejkeplakat. De stiller spørgsmål som: “Hvorfor skal vi gå i skole og lære om en fremtid, der forsvinder for øjnene af os?” og “Er der en voksen til stede?”. Bag disse spørgsmål ligger en tydelig og ofte eksplicit anklage om, at de voksne har fejlet og – i stedet for at rette op på fejlen – fortsætter, som om alting er fint.

Læs mere her.

Kommentarer