Kim Svare er Årets klubkammerat i Næstved Sejlklub
I Næstved Sejlklub har man startet prisen ‘Årets klubkammerat’ for at påskønne det gode frivillige arbejde, som foreningen er afhængig af for at kunne fungere. Prisen gik i denne omgang til Kim Svare.
Det var ikke nemt for bestyrelsen i Næstved Sejlklub at beslutte, hvem prisen skulle gå til, da der var flere kandidater at vælge imellem. Derfor gik prisen til en person, som har udmærket sig på særlig positiv vis, skriver Baadmagasinet.dk.
Prisen blev tildelt Kim Svare for at have en personlig tilgang, hvor det handler om at gavne fællesskabet. Desuden blev prisen begrundet med, at han lægger en særlig indsats i arbejdet med kran- og beddingspladsen, i sejlerskolen samt for at vente med egne gøremål for at hjælpe andre.
Kommentarer