Kim Larsen-koncert i Næstved ikke i fare trods kræftdiagnose
Selv om nationalskjalden Kim Larsen den 20. december blev indlagt på Odense Universitetshospital til behandling for prostatakræft, skulle den planlagte sommerkoncert med ham og Kjukken på Rønnebæksholm ved Næstved den 30. juni ikke være i fare.
Kim Larsen skriver på sin og Kjukkens Facebookside:
– Jeg undskylder mange gange overfor både publikum og arrangører. Jeg er ved at blive en gammel nar, og meget imod min vilje har jeg måttet indse, at jeg har brug for ekstra tid til at komme i spilleform igen. Men jeg regner bestemt med at være klar til sommer.
Bandets vinterturne i januar, februar og marts er aflyst.
Kommentarer