Kendt fra “De unge mødre” i retten
Nadia Shila Thye-Petersen, der er kendt fra “De unge mødre” og “Hjemløs på Instagram” stilles for Retten i Næstved imorgen. Reality-stjernen er tiltalt for bedrageri, databedrageri og åger ved at have solgt blandt andet mobiltelefoner på dba.dk uden efterfølgende at sende telefonerne.
Efter anklageskriftet har hun også søgt om lån og oprettet telefonabonnement med en mandlig bekendts NEMID og sammen med sin mor uberettiget have udlejet en lejlighed i Korsør og modtaget depositum, selvom de ikke havde betalt husleje og allerede var opsagt af lejemålet.
Ifølge anklageskriftet løber det samlede belød op i en værdi af 178.659,09 kr.
Får Nadia en ubetinget dom, når hun stilles for Retten i Næstved imorgen, vil hendes forsvarer Hans Mogensen gå efter, at hun kan afsone med fodlænke i USA, hvor Nadia nu er bosiddende.
Kommentarer