Næstved By

Kendt peger på Danmarks Dyrehelt 2018

De kommende uger kan danske kæledyrsejere indstille deres kæledyr til at blive Danmarks Dyrehelt 2018. Agria Dyreforsikring kårer for fjerde år i træk hunde, heste, katte, kaniner og alle andre kæledyr, som har gjort noget ekstraordinært for deres ejer. Dyreelsker og tv-vært, Puk Elgård, hjælper med at udpege vinderen.

De er vores venner, de er medlemmer af familien, de er helte. Kæledyrene skal endnu engang hyldes, når Agria Dyreforsikring sammen med førende dyreorganisationer kårer Danmarks Dyrehelt 2018.

Tv-værten, Puk Elgård, tager i år del i dommerpanelet, der skal udpege, hvem der er Danmarks Dyrehelt 2018. Om sin deltagelse i panelet fortæller Puk: ”Jeg er fuldstændig overbevist om, at dyr kan have en helbredende og gavnlig effekt på deres mennesker. Jeg vil gå meget langt for at hjælpe mine dyr, og jeg ved, at mine dyr vil gå langt for at hjælpe mig. Jeg glæder mig helt utroligt til at læse alle de rørende historier og hjælpe med at kåre årets Dyrehelt.”

På mandag skydes Danmarks Dyrehelt 2018 i gang. Konkurrencen starter i Jylland, hvor den første ud af tre regionale vindere skal findes. Alle jyske kæledyrsejere kan fra mandag og to uger frem indstille kæledyr, som er helte i hverdagen. De mange gode historier vil blive indsamlet, og den regionale, jyske vinder kåres i uge 39. Derfra går turen til Fyn og Sjælland samt Øerne, og den endelige vinder af Danmarks Dyrehelt 2018 kåres i uge 43.

Kampagnen “Danmarks Dyrehelt” er sat i verden for at hylde danske kæledyr for den glæde, de spreder i hverdagen, trofastheden og deres evne til ekstraordinære heltegerninger. Læsehunden Molly fra Odense vandt titlen sidste år. Med sine fantastiske egenskaber hjælper og støtter Molly både børn med læsebesvær og er besøgshund for ældre. I 2017 blev hesten Abel kåret som Danmarks Dyrehelt. Han er årsag til, at Cecilia Rosell, der er spastisk lammet og tidligere bundet til en kørestol, nu kan gå.

Hvem skal vinde i 2018?

Tine Antvortskov er direktør i Agria Dyreforsikring, og hun slår fast, at alle kæledyr kan blive Danmarks Dyrehelt 2018:

“Alle kæledyr har altså en chance for at vinde. Hvert år bliver vi overvældet af de mange fantastiske historier om dyrehelte, som findes i Danmark, og vi håber, at vi endnu engang kan præsentere og hylde så mange af disse kæledyr som muligt. Så er dit kæledyr din personlige helt i hverdagen, så håber jeg, du vil dele jeres fælles historie med os.”

Ud af de mange indsendte historier vælger Agria Dyreforsikring en vinder i hver region, som derfra går i finalen om at blive hele Danmarks Dyrehelt 2018. Et kvalificeret dommerpanel bestående af dyreeksperter og dyreelskere hjælper til med udvælgelsen. Lis Welin, som indstillede sidste års vinder, læsehunden Molly, er med i dommerpanelet.

Mød hele dommerpanelet her

Deltag i konkurrencen her

De lokale vindere præmieres hver med 5.000 kroner og den samlede vinder med 20.000 kroner. Alle pengepræmier skal doneres til dyrevelgørenhed.

De lokale vindere præmieres hver med 5.000 kroner og den samlede vinder med 20.000 kroner. Alle pengepræmier skal doneres til dyrevelgørenhed.

 

Tidsplan for Danmarks Dyrehelt 2018

  • Jysk vinder kåres i uge 39
  • Fynsk vinder kåres i uge 40
  • Vinder fra Sjælland og øerne kåres i uge 41
  • Hele Danmarks Dyrehelt 2018 kåres i uge 43

Dommerpanel

  • Tv-vært og dyreelsker – Puk Elgård
  • Dyrenes Beskyttelse – Chefkonsulent for familiedyr Jens Jokumsen
  • Dansk Kennel Klub – Adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen
  • Evidensia Vordingborg Dyrehospital – Dyrlæge Lene Taulow
  • Jydsk Racekatte Klub – Susanne Wehnert
  • Sidste års vinder – Læsehunden Molly med ejer Lis Welin
  • Agria Dyreforsikring – Direktør Tine Antvortskov

Ugepræmier

  • 5.000 kroner, der skal doneres til dyrevelgørenhed
  • Et års sygeforsikring til dyrehelten
  • Præmiepakke fra Agria Dyreforsikring til en værdi af 500 kroner

Den store hovedpræmie

  • 20.000 kroner, der skal doneres til dyrevelgørenhed
  • Præmiepakke fra Agria Dyreforsikring til en værdi af 1.000 kroner
  • Fotosession for Danmarks Dyrehelt og ejer med professionel fotograf

Kommentarer