Næstved By

Kastede melon og blev sigtet

På Farimagsvej i Næstved fredag klokken 22.48 gjorde en 21-årig mand fra Næstved flere gange brug af ukvemsord over for politiet.

Både på offentlig vej og i patruljebilen kaldte han betjentene for ”Dumme svin”, og han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Senere på aftenen – klokken 23.56 – indløb en anmeldelse fra en beværtning på Farimagsvej om, at den 21-årige tidligere havde skubbet til og slået ud efter både dørmand og andre gæster. Han havde også kastet en melon efter en gruppe foran beværtningen. Han blev derfor sammen med sigtelsen også tildelt forbud mod at komme på stedet i de kommende to år.

Kommentarer