Karrebæksminde Triatlon får en lillebror
K-Xtri er for de ekstra seje, fordi det er et off-road triatlon. Det er 10. August og en perfekt efterfølger til Karrebæksminde Triatlon den
1. juni.
Det er et stævne, som er high på adventure og giver mulighed for at teste nye sider af, hvad kroppen kan præstere.
Distancerne er:
– 1 km svøm.
– 25 km cykling; blandet off-road og asfalt.
– 8 km løb; blandet off-road og asfalt.
Det skal være lidt mere ekstremt i 2019, og 75 deltagere er allerede klar.
– I forbindelse med vores 5 årsjubilæum, har vi udforsket området ved Vesterhave. Der har vi fundet nogle lækre områder, som vi vil
forkæle vores deltagere med. Vi giver dem simpelthen et ekstra stævne. Det bliver et low-key og high-adventure stævne, hvor der
både skal løbes og cykles off-road, lyder det fra stævneleder Nicholas Sroczynski.
Karrebæksminde har oplagte muligheder for et off-road triatlon med stranden og skoven.
– X-tri er udfordrende for alle og man skal ikke være bange for naturen, hvis man deltager, siger Nicholas Sroczynski.
Kommentarer