Karolines rullende Køkken giver inspiration til madlavningen
Karolines Rullende Køkken besøger den 6. december Næstved som led i en juletur gennem hele Danmark. Madvognen vil holde ved Næstved Storcenter mellem klokken 14 og 19.
I det rullende køkken kan man få inspiration til madlavningen og smage på dagens menu, der blandt andet står på varme supper at lune sig på. Rundt om Karolines rullende Køkken vil der være et hyggeligt område med puffer og borde, hvor man kan sidde og slappe af og nyde sine smagsprøver.
– Vi glæder os til at komme rundt i landet og møde danskerne. Med et besøg hos Karolines rullende Køkken vil vi inspirere til spændende og varieret mad med fokus på den gode smag. Både til weekend, hvor der er god tid, og til hverdag, hvor der kan være brug for en hjælpende hånd efter en travl arbejdsdag, siger Tove Færch, der har været leder af Karolines Køkken gennem 23 år
Kommentarer