Næstved By

En kanon militærdag på kasernen

Lyden af hestesko og kommandoer vender tilbage til Grønnegades Kasernes toppede brosten. Fredag den 9. februar markerer Gardehusarregimentets Hesteeskadron starten på en dag i forsvarets tegn, hvor alle kan opleve heste, gammelt og nyt isenkram, samt personel, helt tæt på.

Ingen er i tvivl, når Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening triller gennem Næstved. Det kan høres alle vegne. Derfor er der nok et par stykker der skal holde ekstra fast om havregrødsskeen når de glade medlemmer af GHR VPK sætter kursen mod Grønnegades Kaserne Kulturcenter om morgenen den 9. februar.

Og de er ikke alene. Dagen med titlen “Forsvar gennem tiden” vil byde på gæster fra nær og fjern. Alle med det til fælles at de beskæftiger sig med militæret, dets historie, soldater eller udstyr.

Bag arrangementet står initiativtageren Søren Knudsen og Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Søren, der selv har en forhistorie som soldat, driver i dag rekrutteringsportalen “Soldaterjob.dk”, hvor han finder civile jobs til veteraner der har været udsendt på de danske missioner i udlandet.

Med hjertet på rette sted, og kontakterne i orden, har Søren Knudsen stablet “Forsvar gennem tiden” på benene. Dagen vil byde på oplevelser og opvisninger på Grønnegades Kaserne Kulturcenter fra kl. 10-16. Ud over det lokale veteranpanser og GHR’s Hesteeskadron, vil hjemmeværnet møde med blandt andet hundeførere og sløringseksperter, og ikke mindst Storstrømmens Tambourkorps der spiller og marcherer.

For mange vil Gardehusarregiments Hesteeskadrons byridt være højdepunktet på dagen. De noble heste tiltrækker alt fra tidligere soldater til helt små børn. De unge værnepligtige rider gennem den by, der aldrig glemmer at regimentet er deres.

I Historisk Hjørne, står den lokale Major Mentz klar til at fortælle om Grønnegades Kaserne og husarernes historie. Og i Gl. Ridehus kan du blandt andre møde foreningen for udsendte FN-soldater “De Blå Baretter”, GrejShop.com og Veteran Caféen.

e-Sports folkene fra Næstved Ungdomsskole, bor i forvejen på kulturcenteret, og åbner derfor dørene til Game Tech Huset. Her kan alle få lov til at prøve kræfter med det populære skydespil CS:GO, og mange andre spændende spil.

Der er fri adgang hele dagen, og alle er velkomne på kasernen der i dag er Sydsjællands største kulturcente

Kommentarer