Kan du ikke finde drømmebordet? Design din egen bordplade
Artiklen er sponsoreret
Du har måske tjekket udvalg i spiseborde på nettet og været utilfreds med alle de bordplader, du har set. Enten er farven ikke den rette, eller målene er forkerte, eller kantprofilen er ikke optimal – meget kan være i vejen. Hvis du ønsker at finde den perfekte bordplade, kan du enten lave den selv, hvis du har en tømrer gemt i dig – eller du kan finde en forhandler, der sælger bordplader efter mål.
Design din egen bordplade ift. træsort, form og farve
Træbordplader kan du købe efter mål i den træsort, du ønsker dig, og med den overfladebehandling og kantprofil, du synes bedst om. Det gælder bare om at finde en sælger af træbordplader efter mål og så tjekke deres udvalg inden for materialer. Hos sådan en sælger vil du have vidt forskellige typer træ til din rådighed, lyse såvel som mørke. Træets farve kan ændres kraftigt alt efter valg af oliering.
Træbordpladers farve ændres af overfladebehandlingen
Lyse træsorter som birk, bøg, ask og fyr er klart dem, der rent visuelt bliver kraftigst påvirkede af en oliebehandling. Her kan birk nævnes som et eksempel: Hvor at ubehandlet birk er en lys beige farve, kan du med køkkenbords- eller rustikolie ændre farven til en varmere brun farve eller til en næsten sort farve. Omvendt er mørke træsorter, fx mahogni og valnød, mindre tilbøjelige til at skifte farve.
Tjek typer af kantprofiler
Når du designer din egen bordplade, skal kantprofilerne ej forglemmes. Udgangspunktet vil være en skarp kant, hvor træet bare er savet lige over. Men du kan også få en skrå kant, en halvrund eller en helrund kant eller en kant med en lille, firkantet tap. Hvis du har en stærk holdning til bordets kant, fx fordi du gerne vil have, at dugen lægger sig på en bestemt manér, så tjek evt. typer af kantprofiler.
Kommentarer