Kähler har svært ved at finde investor
Næstved: Vasefabrikanten Kähler har måtte nedjustere sine forventninger til salget af jubilæumsvasen, og det har gjort det sværere for virksomheden at finde en investor.
For ganske få år siden var Kählers produkter populære som aldrig før. Til trods for det er der ikke blevet solgt så mange jubilæumsvaser som forventet. Derfor har flere interesserede kapitalfonde nu meldt ud, at de ikke er interesserede i et køb, skriver Dagbladet Børsen.
-Det er rigtigt, at salget af jubilæumsvasen er gået mere ned, end vi oprindeligt havde budgetteret med. Da vi så det, meldte vi det klart ud til potentielle investorer, siger ejer af Kähler, Frantz Longhi, til Børsen.
Virksomheden har de seneste år haft stor succes, og har vendt et mindre overskud til 38 millioner de seneste år. Dog var målsætningen et overskud på 80 millioner kroner i år, men det er ikke nået.
Kähler er på jagt efter en investor, som kan skyde penge i virksomheden, da de gerne vil forsøge sig med deres produkter i udlandet, hvilket både kræver et økonomisk kapital samt en viden.
Dog har Frantz Longhi stadig nogle potentielle investorer, som han snakker med. Han forventer, at processen kan afsluttes i løbet af efteråret, og så må han se, om der bliver taget en partner ind eller ej.
Kommentarer