Kähler Design fyrer medarbejdere
Næstved: Kähler Design har opsagt otte medarbejdere, som tæller en sælger i Norge, en sælger i Sverige og seks ansatte på Kählersbakken i Næstved.
Baggrunden for de otte fyringer er, at Kähler ikke længere selv vil stå for salget i Skandinavien, men vil overlade det fuldt ud til F&H Scandinavia. De har taget sig af alt Kählers salg i kæder i Danmark siden februar 2009, mens Kähler så selv har stået for salget til mere specielle kunder herhjemme og i udlandet.
Læs også: Kählers nyrenoverede hovedsæde indvies af prinsesse Marie
– Nu skal F&H stå for alt salg i Danmark, Norge og Sverige, fordi vi tror på, at de kan gøre det bedre, end vi selv kan, siger Jesper Holst Schmidt, Kähler Designs administrerende direktør til Sjællandske.
De fyrede medarbejdere fra Kählersbakken er en fra kundeservice, en fra administrationen samt fire fra salg. De sidstnævnte fik tilbudt job hos distributøren, hvor kun sælgeren i Sverige takkede ja.
Kommentarer