Glumsø

Kagemix fra Glumsø kaldes tilbage

Hellebergs ApS ved Glumsø tilbagekalder Chokolade Sponge kagemix på et kilo.

Fødevarestyrelsen skriver på deres hjemmeside, at Helleberg ApS ved Glumsø tilbagekalder produktet Chokolade Sponge Kagemix på et kilo, da produktet indeholder mælk, der er udeklareret.

Det kan resultere i en allergisk reaktion for dem, som ikke kan tåle mælk. Derfor er det vigtigt, at allergikere er opmærksomme på, om de har købt produktet.

Produkterne, der tilbagekaldes, har en holdbarhedsdato til 31. oktober og har lot-numrene: 63567890, 63868307, 64068616, 64268946, 64869797, 63567891, 64068615, 64268945,  64869796, 70170374, 70170375, 70270652,70270651

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man kasserer produktet eller leverer det tilbage til stedet, hvor man har købt produktet.

Produktet er produceret af Funcakes Holland, og er solgt via Helleberg ApS website og i butikken på Åsøvej 46 ved Glumsø.

Kommentarer