112

Kærestepar varetægtsfænglet efter overfald med kniv

En 26-årig mand blev torsdag aften overfaldet og stukket med en kniv flere gange. Det skete i en lejlighed ved Sct. Jørgens Park i Næstved. Han blev efterfølgende overført til rigshospitalet, og meldtes uden for livsfare.

Politiets efterforskning i løbet af natten til fredag førte til anholdelse af to personer, en 25-årig kvinde og en 27-årig mand, som begge er blevet sigtet for forsøg på manddrab.

De to anholdte blev fredag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved. Her nægtede de begge sig skyldige, og nægtede også at udtale sig. Dommeren valgte at varetægtsfængsle begge sigtede frem til den 1. maj.

Kommentarer