Næstved By

Kæmpe flyttedag: 2 butikker i Næstved City flytter til nye, større lokaler

Det går rigtig stærkt for de 2 butiks indehavere for Heidi Grønning, indehaver af Albert & Carla samt Trine Skaarup indehaver af Saint Clair. Udover butiksflytningen glæder Trine sig til sit barn nr. 2 i januar.

Børnetøjsbutikken Albert & Carla flytter fra Ramsherred til Torvestræde, og  modebutikken Saint Clair i Torvestræde flytter ind i nabobutik. 

Skrevet af Birgitte Grejsen Møs.

Trine Skaarup åbnede 30. maj 2015 sin eksklusive butik Saint Clair på adressen Ramsherred 9 i Næstved. Men Trine kunne hurtigt se, at hendes butik skulle have mere plads. De unikke blonder og accessories samt kunders efterspørgsel gjorde, at hun begyndte at kigge efter nye lokaler. Dem fandt hun i lejemålet Torvestræde 11, hvortil hun flytter forretningen i februar 2017.

I det fraflyttede lokale i Ramsherred 9 fik Heidi Grønning Jensen muligheden for at fuldføre sin drøm om en børnetøjsbutik, med lækkert pige- og især drengetøj. Heidi har en lille søn, som hun bare ikke kunne finde sejt drengetøj til. Den 4. februar 2017 kunne Heidi åbne sin børnetøjsbutik, og forretningen blev hurtigt et kæmpe hit. Nu, efter lidt over 8 mdr., må Heidis forlovede Jannik Thorsen endnu engang i sving. Han står selv for fremstilling af alle reoler, og han været håndværkeren bag begge Heidis børnevenlige butikker.

Saint Clair er den første, der flytter. Lørdag den 14. oktober åbner dørene for den nye Saint Clair, hvor Trine bl.a. også  får plads til brugskunst.

Mandag den 16. oktober er det så Albert & Carlas tur til at åbne dørene for den nye børnetøjsbutik.

Der bliver fest i Torvestræde i uge 42, med to nyåbnede butikker.

Næstved Netavis kan allerede nu melde ud med, at der kommer en ny, spændende tøjbutik på adressen Ramsherred 9, som forventes åbnet medio november. Læs mere herom senere i Næstved Netavis.

 

 

 

Kommentarer