Kæmpe billedserie: Dato for Junglerun Næstved 2020 er på plads
Søndag den 25. august blev det populære familieløb Junglerun afholdt i Rådmandshaven. Allerede nu melder Juglerun ud med datoen for 2020, hvor Herlufsholm skoven atter skal fyldes med masser af glade børn.
Af Birgitte Grejsen Møs.
Søndag den 23. august 2020 har du atter mulighed for at få en aktiv oplevelse sammen med dit barn/barnebarn – gerne i flertal.
Der vil Junglerun og parret bag familieløbet Janni og Thomas Lund atter invitere til en aktiv familiedag i Rådmandshaven og i Herlufsholm Skoven.
Vi har fået så mange positive tilkendegivelser fra rigtig mange af de familier som deltog i år, så vi skyndte os at henvende os til Næstved Kommune for en godkendelse og en ny dato for 2020, og det har vi fået nu, fortæller Thomas Lund.
Næstved har taget så godt imod vores idè om en aktiv familiedag hvor børnene er i fokus.
Jeg vil gerne sige tak til Borgmester Carsten Rasmussen for at byde os velkommen i 2019.
Stor tak til Næstved Fotoklub som stillede med 3 fotografer til vores rådighed, og ikke mindst, tak til Jack Hyltoft fra XL Byg – Meding på Kanalvej som har hjulpet os godt på vej her i Næstved.
Artikel forsætter under billedet.
Søndag den 23. august 2020 bliver dagen, hvor jeg håber at se rigtig mange børnefamilier i Rådmandshaven og i Herlufsholm Skoven. Min kone Janni og jeg, samt teamet af alle vores hjælpere, skal nok sørge for at alle deltagere får endnu en dejlig- sjov og spændende søndag i Næstved, afslutter Thomas Lund.
Køb din billet til Junglerun 2020 HER
Se mange flere billeder fra Junglerun Næstved 2019 HER
Læs også: Borgmester Carsten Rasmussen starter Jungleruns 1. heat
Kommentarer