Mogenstrup

NYHED: Jumping Fitness hos Kostsulenten

Camilla Jonsson ved 1 af de 4 små trampoliner.

Camilla Jonsson indehaver af Kostsulenten i Mogenstrup har fået en ny træningsmulighed til sine kunder, nemlig Jumping Fitness.

Af Birgitte Grejsen Møs.

– Jumping Fitness er en kombination af bodystep og aerobic, blot med den forskel at det foregår på en fjedrende rund trampolin. Og som i de fleste andre sportsgrene er teknikken afgørende. I Jumping Fitness handler det ikke om at hoppe højt, men om at trampe igennem og bevæge sig på stedet, fortæller Camilla.

– Jumping Fitness er løb, hop, twist, spræl, hink og dans eller forskellige aerobicøvelser i vekslende tempo udført på en lille trampolin med håndtag lidt som et cykelstyr.  Det er en effektiv motion for kredsløbet, som forbedrer kondition og motoriske evner. Det udfordrer og træner balancen på en sjov og motiverende måde, og endelig styrker man muskulaturen i benene, især mavemusklerne og ens balanceevne.

– Første gang er sjov, men det kræver også meget opmærksomhed for at følge med. Jo flere gange, man deltager, jo bedre bliver man, og jo nemmere er det.

Artikel forsætter under foto:

– Man bevæger sig på et elastisk underlag, der gør motionen relativ skånsom for leddene, og det føles behageligt. Selv om det umiddelbart ser tempofyldt ud, finder man bare sit eget tempo og bygger op derfra. Vi køre små serier af 3 min. så alle kan være med, afslutter Camilla.

4 hold med start december – slut april 2019.

Hold 1. = 10+  Junior. Onsdage kl. 15.30
Hold 2.= 18+ Voksen. Mandage kl. 20.00
Hold 3.= 18+ Voksen. Tirsdage kl. 11.00
Hold 4.= 55+ Senior Fredage kl. 11.00

Der er nu åbnet for online booking  HER

 

 

Kommentarer