Næstved By

Juletid er cirkustid

Danmarks eneste RIGTIGE julecirkus kommer til skønne Næstved

Julen står for døren og traditionen tro turneer Baldoni´s julecirkus igen i år og gæster en række byer på Sjælland og øerne.

Julen er hjerternes og børnenes fest og det mærker man med det samme når man træder ind i salen og indtages af duften fra de lune æbleskiver, de smukke juletræer og granguirlander.
Popcorn, juleknas og candyfloss hører sig naturligvis også til.

Søndag d. 11. december 2022 kl. 12:00 eller kl. 15:30 kan du opleve Baldoni`s Juleshow på
Næstved Gl. Garderhusarkasernes sportshal - Kasernevej 24, 4700, Næstved

Jul for hele familien

De frække drillenisser Nis og Nisseline har haft god tid til at udtænke nye planer og er klar til helt nye drillerier.
Nyd den glade julegris Anton Antonius’ frække og sjove påfund, som helt sikkert får smilet frem hos alle, selv de mest julestressede voksne.
Det vrimler kort sagt med glade nisser og naturligvis kommer selveste julemanden også.
Totaloplevelsen fuldendes af vores blændende dygtige artister. Især børnene flækker af grin og de voksne smittes helt sikkert af børnenes umiddelbare glæde over nissernes narrestreger. Det er helt sikkert, at årets julecirkus er et hit og én af de helt store oplevelser der samler familien.

Det er julecirkus med 100% glædesgaranti.
Træk derfor et par timer ud af kalenderen, tag familie og venner i favnen og nyd en ægte juleforestilling.
Er Baldoni’s Julecirkus ikke allerede blevet en del af jeres juletradition, så er det heldigvis ikke for sent.

Billetsalget er allerede startet og der vil uden tvivl blive rift om billetterne. Du kan sikre dig billetter på tlf. 20 86 60 10 hverdage ml. 9-14, købe/reservere på www.julecirkus.dk eller på spillestedet v/indgangen fra en time før forestillingen, hvis der er flere tilbage.

Køb din billet HER

Hvis man betaler sine billetter med kontanter ved indgangen, så får man 10% rabat på købet.

 

Kommentarer