Kultur

Julen starter på Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Fremsendt foto

Klassisk musik, teater, julemand, julemarked, udstilling, juletræer, perlepladepynt, ponytræk og meget mere står for døren, når Grønnegades Kaserne Kulturcenter endnu en gang inviterer indenfor til en lang række hyggelige oplevelser til Jul i Grønnegade 2023.

Den 1. til 3. december er der sat fulde sejl for at skabe en hyggelig weekend i hjertet af Næstved. Den gamle kaserne i hjertet af Næstved er endnu en gang pyntet op på fineste vis, og her er alt, hvad julehjertet begærer!

Jul i Grønnegade foregår allerede fra fredag den 1. december og folder sig rigtigt ud henover weekenden. Fredagen starter ud med tre af kulturens grundpiller; billedkunst, teater og musik. Foreningen KuBA udstiller medlemmernes værker i Sygestalden (tidl. Grafik Galleriet), og de har også åbent resten af weekenden. Dansk Rakkerpak & Faster Cool starter deres fuldstændig udsolgte spilleperiode på deres hyggelige juleforestilling; Faster Cool klassikeren ”Lille Spektakel – Stort Mirakel”, og i Ny Ridehus kan dem, der elsker julens klassiske toner glæde sig til at opleve mezzosopranen Andrea Pellegrini sammen med strygekvartetten LiveStrings, når de genfortæller Juleevangeliet med klassisk musik.

Dansk Rakkerpak & Faster Cool med deres hyggelige juleforestilling alle tre dage. Pressefoto

Igen i år kan du gå på juleshopping i Gl. Ridehus. Lørdag og søndag, du kan gå på opdagelse i de handlendes små boder, der byder på alt fra design og hæklerier til nisser og spiritus.

Samme dage kan julehandlen fortsætte udendørs, hvor du kan finde årets juletræ, en bøfsandwich eller hotdog, alt imens børnene prøver ponytræk, går på Nissejagt, eller I venter på Bumleekspressen eller enhestevognstur rundt i Næstved gader.

Som en del af programmet til Jul i Grønnegade 2023, får den gamle kaserne endnu en gang besøg af Askov Ridecenter og deres søde ponyer. Foto: Grønnegades Kaserne Kulturcenter

I Musikstalden kan du slå dig ned til en hyggelig krea-stund med et glas gløgg i hånden. Her er der workshop med  perlepladejulepynt med DIY-ekspert og forfatter til flere krea-bøger Lisbet Lücke Larsen både lørdag og søndag, og det kan du kombinere med tonerne fra Uranias Nisseorkester, der optræder lørdag.

Søndagen byder på gratis koncert, når Sydsjællandske Soldaterforeningers Centralsammenslutning inviterer inden for i Ny Ridehus til gratis adventskoncert med Musikhjemmeværnskompagni ”Vestsjælland.”

Der er nok at tage sig til under Jul i Grønnegade, og noget for en hver smag. Læs mere kulturcentrets hjemmeside www.gkkultur.dk og find Jul i Grønnegade-eventet på Facebook.

1. december kan man opleve mezzosopranen Andrea Pellegrini sammen med strygekvartetten LiveStrings. Pressefoto

Program fredag den 1. december

kl. 14.00-18.00: Udstilling: KuBA – Kunst i december

kl. 17.00: Lille spektakel – stort mirakel. Teatersalen, Dansk Rakkerpak & Faster Cool

kl. 20.00: Andrea Pellegrini & LiveStrings

Program lørdag den 2. december

Program søndag den 3. december

Uranias Nisseorkester optræder både lørdag og søndag i Mustikstalden. Pressefoto

 

Kommentarer