Næstved By

Julekoncert i Skt. Jørgens Kirke med trompetist Per Nielsen

Julekoncert med Per Nielsen i Skt. Jørgens Kirke til fordel for Svovlstikkerne i Næstved.

Trompetisten Per Nielsen bringer julestemningen med til koncerten i Skt. Jørgens Kirke den 12. december. Overskud fra koncerten går til Svovlstikkerne. 

Skrevet af Birgitte Grejsen Møs.

Julen har trompetlyd – i hvert fald, når trompetisten Per Nielsen optræder i kirkerne landet over.

Per Nielsen er med sine 14 CD-udgivelser og over 350.000 solgte CDér Danmarks mest sælgende trompetist nogensinde.

Hans koncerter er oftest udsolgte – dels på grund af det store CD-salg, men også, fordi Per Nielsen formår at skabe en ganske særlig atmosfære ved sine koncerter.

Per Nielsen, der til daglig er trompetist i Sønderjyllands Symfoniorkester, blæser igen i 2017 julen ind med sine populære julekoncerter, som i de senere år har fyldt bænkerækkerne i Danmarks kirker.

Per Nielsen spiller kendte julemelodier fra albummerne ”Christmas Time” og ”Christmas Joy”. For sidstnævnte modtog han få uger efter udgivelsen i 2011 en guldplade med et salg på mere end 10.000 CD’er.

På repertoiret er der en perlerække af de mest kendte julesalmer og sange som ”Nu tændes tusind julelys”, ”En stjerne skinner i nat”, “Når jeg ser et stjerneskud” og ”Amazing Grace”.

Per modtog i 2012 ”Sydbanks Musikpris”, hvor musikerne i Sønderjyllands Symfoniorkester stemmer på en kollega, som har gjort sig særlig fortjent til netop denne hæder. Populariteten understreges yderligere af, at hans 14 CD’er er solgt i mere end 400.000 solgte eksemplarer, hvilket gør ham til landets mest populære instrumentalmusiker.

Publikum i Skt. Jørgens Kirke er garanteret en hyggelig og stemningsfuld aften, når Per på sin charmerende sønderjyske facon uformelt præsenterer julens melodier.

Ved julekoncerterne medvirker desuden organisten/pianisten Mads Granum og violinisten Alexandru Radu.

Billetsalg til årets julekoncert i Skt. Jørgens Kirke er startet og du kan finde din billet her: http://www.billetten.dk/event/67997

Kommentarer