Julefilmens historie går mere end 100 år tilbage i tiden og er lige så klassisk og holdbar som selve højtiden. Hvad enten man foretrækker let underholdning, snedækket hygge og romantik eller action, så findes der noget for alle.

Skrevet af Tim Østerlund Toftegaard

Et fællestræk ved julefilm er budskabet om julen som et lys i mørket, hvor alting lige fra ensomhed og egoisme til uholdbare familierelationer og skumle banditter kan overvindes. Trods vores afslappede forhold til det kristne budskab i julen er ønsket om fred og fordragelighed så stærkt, at det præger julefilmen. Vi ønsker at hylde den varme illusion om, at alt ender godt i julen. Vi ved godt, at julen nok skal komme, finde sted og gå igen, men det bliver ikke en rigtig jul, hvis den ikke svarer til det billede, vi har af den. Kort sagt; julefilmen må gerne give publikum julestjerner i øjnene og et tilfreds smil på læben. Eller som instruktøren Rasmus Heide, manden bag Julefrokosten fra 2009, har udtalt:

– Det er en særlig genre, hvor man laver en kontrakt med publikum om, at her skal de grine, og at filmen ender godt. Folk ved, hvad der kommer, og har lyst til at blive underholdt.

Den første indspilning af Nøddebo Præstegård, med blandt andre Clara Pontoppidan, fik premiere i de danske biografer den 13. december 1911. Denne stumfilmsudgave af Henrik Scharlings fortælling om juledagene på den idylliske præstegård i Nøddebo er således historiens første danske julefilm. Næstved var ikke blandt premierebyerne. De lokale biografgængere fik først fornøjelse af filmen i april 1912, hvor Næstved Biografteater i Jernbanegade endelig fik en kopi til byen. Selvom det var uden for sæson trak filmen fulde huse i biografens enlige sal i otte dage.

Nøddebo Præstegård blev genindspillet i 1934 med Hans Kurt som Nikolai, Karin Nellemose som Andrea Margrethe og Johannes Meyer som pastor Blicher, og igen i 1974 med Lars Høy, Lisbet Dahl og Poul Bundgaard i førnævnte roller. I dag regnes den mere end 80 år gamle filmatisering fra 1934 for den bedste, og rigtige, udgave af Nøddebo Præstegård.

Genren tog for alvor fart i 1950’erne og 1960’erne, hvor klassikere som Fra den gamle købmandsgård (1951), Far til Fire i Byen (1956), Skovridergaarden (1957), Landsbylægen (1961), Én pige og 39 sømænd (1965) og Dyrlægens plejebørn (1968) alle havde premiere.

Egentlig er der ikke en eneste af de ovennævnte film, der er deciderede julefilm. De har næsten alle det til fælles, at fortællingen slutter ved juletid, og derfor blev de opfattet og markedsført som julefilm. Fra den gamle købmandsgård blev til Jul i købmandsgården og Skovridergaarden ændrede navn til Jul i Skovridergaarden. Far til Fire i Byen kendes også som Far til Fire – til Julebal i Nisseland. Der blev tilmed lavet flere udgaver af plakaterne til filmene, så der fandtes en almindelig udgave, som kunne bruges hele året samt en juleudgave.

I 1976 rykkede handlingsforløbet langt væk fra tidligere tiders landlige idyl, da Julefrokosten ramte biografernes lærreder. Her i Næstved fik filmen premiere hos Kino i Jernbanegade.

– Filmhistorie er det ikke, men Danmarkshistorie er det sgu. Julefrokosten er fed folkekomedie og fjollefarce, men det er også gået hen og blevet noget af en dokumentarfilm, et illustreret kapitel af dagligt liv i norden i 1970’erne. Filmen følger frokostens forløb fra gæsterne kommer i pænt tøj, damerne i lange kjoler og fint hår, til borde, frisurer og rygter er raseret, og hjemturen begynder på alle fire, skrev Ekstra Bladet ved premieren i november 1976.

Julefrokosten blev indspillet i en ny udgave i 2009. Af andre nyere danske titler, med julen som tema, kan nævnes Pyrus på pletten (2000), Krummerne – Så er det jul igen (2006), Max Pinlig (2008), Noget i luften (2011), Familien Jul (2014), Emma og Julemanden (2015) samt dette års Julemandens datter og Den tid på året.

Det er svært at få et præcist svar på, hvilke danske julefilm, der har trukket flest mennesker i biograferne, da Danmarks Statistiks biografstatistik først blev oprettet i 1976.

Tallene* fra 1976 og fremefter viser, at Far til Fire i Byen (Julebal i Nisseland) er den mest sete med 877.839 solgte billetter. Det er ganske imponerende i betragtning af, at filmens første 20 år ikke er medregnet. Andenpladsen indtages af den originale udgave af Julefrokosten med 727.358 billetter, og Nøddebo Præstegård anno 1974 er den tredjemest sete danske julefilm med 265.686 publikummer. Derefter følger Jul i købmandsgården (263.799) og Krummerne – Så er det jul igen (193.166).

En film som Jul i købmandsgården kunne ses i biograferne hver jul gennem hele 40 år. Her i Næstved blev filmen vist i Scala Teatret fra 1950’erne og helt frem til biografens lukning i 1980’erne. Det samme gjorde sig gældende for 1930’ernes version af Nøddebo Præstegård, der kunne opleves i Bio på Kattebjerg helt op i 1990’erne.

I de senere år har Familien Jul fra 2014 solgt 154.061 billetter, mens 187.707 publikummer har indløst billet til Emma og Julemanden fra 2015. Familien Jul – i nissernes land trak 168.229 juleglade gæster ind i biografernes mørke i 2016. Samme år kunne Linda P. og Roland Møller blot trække 55.190 folk ind og se julekomedien Undercover.

Vender man blikket mod det store udland, er USA hovedleverandør af julefilm. Blandt de største klassikere kan nævnes Det er herligt at leve med James Stewart fra 1946, White Christmas med Bing Crosby og Danny Kaye fra 1954 og talrige filmatiseringer af Charles Dickens’ Et juleeventyr. Den bedste udgave af Et juleeventyr er – efter denne skribents ringe mening – fra 1970 og har Albert Finney i rollen som den mavesure gamle gnier Ebenezer Scrooge. Den kunne senest opleves i Næstved i 1982, hvor Kino viste den.

I nyere tid har Hollywood beriget os med en broget blanding af film indenfor genren. For eksempel Fars fede juleferie (1989), Alene hjemme (1990), The Nightmare Before Christmas (1993), Tror du på julemanden? (1994), Mission: Julegave (1996), Hjælp, det er jul! (2004), Fred Claus (2007), Arthurs julegaveræs (2011) og Office Christmas Party (2016). Samtidig kan en lang række film i andre genrer, hvor julen udgør en del af handlingen også nævnes. Eksempelvis Gremlins (1984), Dødbringende våben (1987), Die Hard 1 og 2 (1988/90), The Long Kiss Goodnight (1996), Love Actually (2003) og Kiss Kiss Bang Bang (2005).

Den første film i Alene Hjemme-serien har i øvrigt indspillet mere end 285 millioner dollars på verdensplan, og er således den mest indtjenende julefilm af alle. Grinchen – Julen er stjålet med Jim Carrey (2000) følger på andenpladsen, mens animationsfilmen Polar-Ekspressen (2004) med Tom Hanks er den tredjemest indbringende julefilm.

Blandt nyere julefilm fra andre lande end USA er det værd at fremhæve den finske Niko og de flyvende rensdyr fra 2008 samt den norske Jul i Bakkekøbing (2013) med de velkendte figurer fra kultklassikeren Bjergkøbing Grand Prix. Endvidere kan den tyskproducerede Peddersen & Findus: Den bedste jul nogensinde (2016) nævnes sammen med Mumitroldenes vinter – bliver det jul i år? fra Finland (2017).