Næstved By

Johnny Madsen rocker i Kulturcenret

25. november besøger den garvede spillemand, Johnny Madsen Grønnegades Kaserne Kulturcenter. i Næstved for endnu engang at lægge publikum for sine fødder. Med sig har han sine to mangeårige legekammerater, Knud Møller og Henrik From og tilsammen udgør de én af Danmarks stærkeste rocktrioer, Madsen, Møller & From.

De tre garvede musikrotter har gået meget igennem sammen siden Madsen og Møller for første gang mødte hinanden tilbage i 1988. Det var tydeligt fra start, at de to gik godt i spænd sammen med det musikalske. Det skinnede igennem ved deres samarbejde på, hvad der af mange anses som Johnny Madsens mesterstykke, albummet “Uden for Sæsonen” fra samme år.

Den mangeårige succes i samarbejdet mellem de to, kan langt hen ad vejen tilskrives den klare rollefordeling, der hersker mellem dem til deres koncerter. Mens Møller koncentrerer sig fuldt ud om få sin guitar til at synge, står Madsen for at skrive teksterne, synge sangene og fortælle de sjove og til tider underfundige anekdoter fra et langt liv på den musiske landevej.

Henrik From har ligeledes arbejdet side om side med Madsen gennem mange år og brillerer altid i sin tilbagetrukne rolle, som den solide rytmiske bund til den trioens lækre blues-rock ly.

Kommentarer