Næstved By

Jeppe Kjølby fra Næstved Billard er udtaget til EM

Privatfoto

16-årige Jeppe Kjølby fra Gelsted ved Herlufmagle, der spiller for Næstved Billard, har kvalificeret sig til EM i Tyskland.

Når 16-årige Jeppe Kjølby fra Gelsted ved Herlufmagle drager mod Brandenburg i Tyskland i april for at stille op til EM i disciplinen fri carambole i U17-rækken, bliver det hans første internationale turnering.

Jeppe Kjølby blev udtaget til EM i Brandenburg af Dansk Billard Union, da man ikke kvalificerer sig direkte til det store stævne. DBU vurderede, at han er dygtig nok til at tage afsted, uden han vender hjem med et kæmpe nederlag.

Han startede i Næstved Billard, da han var blot 10 år gammel. Han blev fanget af sporten med det samme, og er det stadig den dag i dag, hvor han drømmer om at kunne leve af at spille billard. Dog erkender han samtidig, at det er svært i en sport som billard.

Når han tager til europamesterskaberne i april, er der ikke fokus på, om han får en god placering, da det i første omgang handler om at suge en masse til sig, så han på sigt kan blive endnu bedre til sin sport.

Jeppe Kjølby går til dagligt på Lille Næstved Skole, hvor han går i niende klasse.

Kommentarer