IT-klubben på Glumsø Bibliotek genstartes
Mange har helt basale problemer med brug af computer, tablet eller smartphone. Ofte hjælper det at hente hjælp hos ligesindede, og den gode nyhed er, at Glumsø Bibliotek i samarbejde med frivillige IT-kyndige genstarter den populære IT-klub.
I klubben mødes man en eller flere gange om måneden og hjælper hinanden, hvis der er problemer med mail, Faeebook, billedbehandling o.l. Første møde i klubben er onsdag den 26. april fra kl. 10-12 og herefter med 14 dages interval.
Bibliotekar Lars Ovesen står bag IT-klubberne i Næstved. I forvejen findes der rundt omkring i Næstved kommune en række IT-klubber svarende til den genstartede klub i Glumsø.
Kommentarer