Invita i Næstved på forkant med virtual reality
Invita Køkkenbutik i Næstved tager nu virtual reality med som et element i købsoplevelsen og kundernes beslutningsproces omkring valg af nyt køkken
Virtual reality (VR) er i det hele taget på vej til at indtage detailhandlen i Næstved med de muligheder, den giver for at forbedre kunde- og købsoplevelserne. Især butikker, der sælger store, langvarige forbrugsgoder, kan nyde godt af udviklingen. Invita er med på banen som en af de første detailforretninger i Næstved.
– Vores kunder får mulighed for ved hjælp af VR-briller at se deres nye køkken i en meget virkelighedstro version, hvor de samtidig kan få en god rumfornemmelse af køkkenet. Det kan gøre købsbeslutningen nemmere og til en bedre oplevelse, fordi beslutningsgrundlaget er langt bedre end tidligere, sigerCarsten Jensen, der er butiksindehaver hos Invita i Næstved.
– Vi har hidtil i køkkenbranchen haft en udfordring med at vise et færdigt resultat til vores kunder, men det kommer vi meget tæt på med den nye løsning. Det er jo en stor beslutning at købe nyt køkken. For mange næstvedere er det måske første og eneste gang, de kommer til det, fortsætter han.
Ifølge Carsten Jensen er der endnu få detailforretninger, der har kastet sig ud i VR-mulighederne, men det er et spørgsmål om få år, før vi alle kommer til at bruge teknologien på daglig basis derhjemme, når vi skal inspireres til for eksempel at vælge det rette køkken.
Hos Invita Næstved er der store forhåbninger til de nye VR-muligheder, og sammen med andre initiativer på den digitale front og i butikken skal det være med til at skabe den ideelle kundeoplevelse.
– Formålet med de nye tiltag er at styrke kundevejledningen og præsentationen af vores godt tænkte løsninger for vores kunder, så det bliver nemmere at tage den rigtige beslutning, siger Carsten Jensen
Kommentarer