Intimkoncert med Zididada i Herlufsholm Kirke
Torsdag d. 5. marts har Danmark Dejligst Karrebæksminde fornøjelsen af at byde velkommen til Zididada i Herlufsholm Kirke.
Det er foreningen Danmark Dejligst Karrebæksminde, der i samarbejde med Svovlstikkerne fra Næstved står bag denne kirkekoncert.
Danmark Dejligst Karrebæksminde er især kendt for den tilbagevende Havefest, som hvert år holdes på campingpladsen De Hvide Svaner.
Det var oprindelig Karrebæk Idrætsforening der fik havefesten til Karrebæksminde i 2016 og også dem der stod for festen sammen med Danmark Dejligst det første år.
I 2017 kom De Hvide Svaner med i planlægningen og festen blev flyttet fra Stejlepladsen på Enø til området omkring Kæmpehøjen på De Hvide Svaner Camping.
Siden er festen vokset hvert år og blevet en tradition for mange og derfor blev det besluttet sidste år at tiden var inde til at oprette en Danmark Dejligst Karrebæksminde forening.
Artikel forsætter under billede.
Det er denne forening der i 2020 har lavet at samarbejde med Svovlstikkerne i Næstved, som især er kendt for sin julehjælp. Udover samarbejdet omkring Kirkekoncerten, så vil Svovlstikkerne også være med til havefesten d. 17/7 på De Hvide Svaner og en del af festens overskud vil gå til at de 2 foreninger kan invitere ca. 30 anbragte børn fra Næstved Kommune på weekendophold på de Hvide Svaner Camping, hvor der vil være planlagt en weekend med forskellige aktiviteter samtidig med der også er plads til hygge.
Udover at en del af overskuddet vil gå til denne weekend, så vil Danmark Dejligst foreningen også påskønne de foreninger der hjælper med bemanding af diverse boder med et økonomisk bidrag til deres forening.
Men for at komme i mål med havefesten har vi brug for økonomisk opbakning både fra fonde, sponsorer og salg i diverse boder til havefesten. Og da vi ved at både fonde og sponsorer får rigtig mange henvendelser opstod idéen om Kirkekoncert med Zididada. Vi tog derfor kontakt til Zididada, som har spillet til havefesten de sidste 4 år, for at høre om de kunne have lyst til at lave en Kirkekoncert i samarbejde med os og sagde straks ja.
Zididada udtaler selv: ZIDIDADA ser frem til at skulle spille i Herlufsholm Kirke. Vi har altid følt os meget velkommen på De Hvide Svaner, hos Karrebæk Idrætsforening og Danmark Dejligst, så da vi blev spurgt om vi ville stille op til en støttekoncert, med det for øje at rejse midler til næste års sommerfest (2020), sagde vi straks ja”
Zididada er i øjeblikket rundt i landet med en række intimkoncerter, så vil du opleve Zididada på en anderledes måde i den nyrestaurerede kirke og samtidig støtte et godt formål.
Zididada i Herlufsholm Kirke torsdag d. 5/3-20 kl. 19.30
Køb din billet HER
Kommentarer