Intimkoncert med Thomas Buttenschøn på Vershuset
Lørdag den 7. marts er der mulighed for at komme helt tæt på Thomas Buttenschøn i et intimt, musikalsk rum, når han går på scenen på spillestedet Vershuset i forbindelse med hans omfattende turné rundt i det danske land.
I starten af 2019 udgav Thomas Buttenschøn sit seneste officielle danske album, Er der godt vejr i himlen? Og det var en plade, der var længe undervejs. Albummet rummer en stribe sange, som blandt andet handler om at flytte fra stenbroen, ”indkantsdanmark”, til Broager i det sønderjyske grænseland – om at se sit liv i et andet perspektiv.
De nyere sange afspejler, at Thomas Buttenschøn har flyttet sig både fysisk og mentalt – fra det indre København til en sønderjysk bopæl med udsigt til Tyskland sammen med kone og barn. At der er kommet fokus på andre værdier. Sangene handler blandt andet om at tage betydningsfulde valg i livet og stå op for dem – og at prioritere familien. Eftertænksom, heden og refleksionerne om forandringer i livet er gennemgående temaer på sidste nye udgivelse.
Den igangværende turné, som sender sangene fra Thomas Buttenschøns album ud til publikum, er et one-man, akustisk show, hvor man vil få lige dele musik og sang og gode skarpe historier fortalt med humor og alvor. Thomas Buttenschøn har indledt et nyt kapitel i sit musikalske liv, der tog fart for ni år siden.
BEMÆRK: Denne koncert er en stille-koncert, så der henstilles til publikum at minimere snak under koncerten.
Thomas Buttenschøn: Lørdag den 7. marts. Dørene åbnes klokken 19.30
Billetsalg
Facebook event
Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, Næstved
http://vershuset.dk/
Kommentarer