Virkeligheden er nogle gange ikke så munter at være i, men i al sin absurde genkendelighed kan den godt virke komisk. Man kan bare ikke altid selv se komikken, når livets landevej tager nogle skarpe sving.

Sådan er det også for Berit (Pia Rosenbaum), der har rundet de 60 og i mange år har været en engageret og loyal medarbejder hos DSB. Hun har været gennem en del omstruktureringer iværksat af den velmenende HR-chef Karina (Lisbeth Wulff), der ikke tvivler på, at Berit vil være lige så god til at sælge pølser, som hun var til at sælge billetter. Men Berit er ikke så omstillingsparat længere. Til gengæld er hun en sød og ordentlig kvinde, som tager sig godt af sin overbo, pensionisten Svend (Finn Nielsen), der ikke kunne drømme om at indrømme, at han ikke kan klare det hele selv. Slet ikke over for sin søn, karrieremanden Lars (Jacob Lohmann), der pligtskyldigt besøger Svend, selvom han er ved at knække halsen på for mange interessetimer på arbejde.

Til (ingen verdens) nytte er et drama om en basal, menneskelig drivkraft; behovet for at være til nytte i samfundet og over for sine medmennesker. Men hvad skal man stille op med sin nyttetrang, når almindelig medmenneskelighed er i lav kurs, og man risikerer at blive skudt bagtanker i skoene, hvis man gerne vil hjælpe? Hvad hænger man sin identitet op på, når man mister sit arbejde? Og er der rent faktisk brug for alle på dagens arbejdsmarked?

Madeleine Røn Juul har instrueret og den Reumert-vindende dramatiker Thomas Markmann har skrevet manuskript.