Næstved By

Ingen tog mellem Roskilde og Næstved i weekenden

Næstved: DSB indsætter togbusser på strækningen mellem Roskilde og Næstved fra fredag aften til søndag nat.

Fra fredag den 17. juni klokken 20 til søndag nat kører der ingen tog på Lille Syd mellem Roskilde og Næstved. DSB indsætter i stedet togbusser.

Banedanmark skal teste det nye signalsystem, som er ved at blive udrullet på hele togstrækningen. Derfor gennemkøres strækningen med et særligt testtog.

– Når vi tester om det tekniske udstyr virker, kræver det, at det er et realistisk testmiljø, vi gør det i. Det kan vi kun gøre ved at teste på selve strækningen, og det er derfor ikke muligt at køre passagertog, mens der udføres test af det tekniske udstyr og selve signalsystemet, oplyser Ghias Bagher, projektleder i Banedanmarks Signalprogram.

DSB oplyser at man skal påregne at rejsen med togbusserne varer længere end normalt. De anbefaler at man tjekker sin rejse på www.rejseplanen.dk.

Her holder Togbusserne:

  • Roskilde: Ny Østergade (Modsat stationsbygningen)
  • Gadstrup: Stationsvej (Ved busterminalen)
  • Havdrup: Foran stationen (Stationspladsen)
  • Lille Skensved: Foran stationen (Ved banen)
  • Ølby: Foran stationen (Ved Movias busholdeplads)
  • Køge: Østre Banevej (Ved Movias stoppested)
  • Herfølge: Forpladsen ved stationen (Stationsvej)
  • Tureby: Forpladsen ved stationen (Turebyvej)
  • Haslev: Forpladsen ved stationsbygningen
  • Holme-Olstrup: Busstop ved hovedvejen (200 m fra stationen)
  • Næstved Nord (Foran stationen (Gl. Holstedvej)
  • Næstved (Banegårdspladsen (Ved gangbroen)

Kommentarer