Næstved By

Ingen parkering på Posthusgrunden

Næstved Kommune minder på deres facebook-side om, at der er lukket for parkering på Posthusgrunden fra mandag den 30. juli.

– Udlændingestyrelsen skal nemlig i gang med deres byggeri.
I næste uge er der stadig mange pendlere, som holder ferie, så der bliver problemet forhåbentligt ikke så stort. Men vi undgår ikke, at det skaber nogle gener i de kommende uger, indtil p-huset på Grønvej er klar i slutningen af august.

I næste uge bliver der etableret 50 midlertidige p-pladser i Teatergade (tidsubegrænset) – lige op til det nye Campus. Byggeriet er nu så fremskredent, at en del af byggepladsen er frigivet til parkering. Der er ingen markerede p-både, så vi opfordrer til, at I parkerer så hensigtsmæssigt som muligt, så det ikke forhindrer ind- og udkørsel. Se tegningen.
Du kan se en oversigt over alle parkeringsmuligheder i byen her: https://bit.ly/2Ag8Hld Vær dog opmærksom på, at nogle få p-pladser i Rådmandshaven har tidsbegrænsning, skriver Kommunen.

Kommentarer