Ingen kom til skade ved et færdselsuheld på Parkvej søndag morgen
Næstved: En varebil og en stationcar, begge Peugeot, stødte søndag morgen sammen i lyskrydset Parkvej/Vordingborgvej i Næstved.
Søndag den 19. september ved 9-tiden om morgenen fik Midt- og Sydsjællands Brand & Redning en melding om at to biler var stødt sammen i lyskrydset Parkvej/Vordingborgvej i Næstved.
Der skete store materielle skader på de to involverede biler, en Peugeot 206 stationcar og en hvid Peugeot Expert varebil. Men ingen personer kom til skade. Det skriver Sjællandske.
Færdselsuheldet bevirkede at krydset var spærret en times tid.
Kommentarer