informationsmøde om job som politibetjent
Sydsjællands og Lolland-Falster Politi holder i de kommende uger informationsmøder om jobbet som politibetjent eller politikadet. Efterårets kampagne skydes i gang mandag den 29. oktober 2018, og der er planlagt følgende møder på vores politistationer:
Mandag den 29. oktober 2018 kl. 19.00 – 21.00, Slagelse Politigård
Tirsdag den 30. oktober 2018 kl. 19.00 – 21.00, Næstved Politigård
Onsdag den 31. oktober 2018 kl. 19.00 – 21.00, Vordingborg Politigård
Mandag den 5. november 2018 kl. 19.00 – 21.00, Nykøbing Falster Politigård
Tirsdag den 6. november 2018 kl. 19.00 – 21.00, Nakskov Politigård
I forbindelse med forlængelse af politiets grunduddannelse til en 2 år og 4 måneders basisuddannelse (PBU) og indførelsen af en ny spændende 6 måneders uddannelse som politikadet (PKA), oplever politiet en god interesse for politiuddannelserne.
Politiets personalebehov er i disse år noget større end normalt, idet meget store årgange nærmer sig pensionen samtidig med, at der generelt er brug for flere politibetjente og politikadetter. Derfor er tidspunktet for at søge ind på en af politiets uddannelser særligt gunstigt, hvis du går med tanker om at blive politibetjent eller politikadet.
På de kommende jobinformationsmøder vil vi orientere om politiuddannelserne, og de forskellige støttetiltag vi tilbyder unge, der ønsker en fremtid i politiet. Fx fortæller vi om vores mentorordning og Politiets Løbeklub. Løbeklubben har bl.a. bidraget til, at størstedelen af vores nyansatte politibetjente har rødder i lokalsamfundet.
Alle interesserede er velkomne til at deltage.
Evt. spørgsmål kan stilles til specialkonsulent Peder Bo Larsen, der er politikredsens koordinerende uddannelsesleder, på tlf. 4132 8267.
Kommentarer