Infomøde om GLA:D hold hos Næstved Rygcenter
Skrevet af: Aja Andersen
Mandag den 31. juli kl. 14:30 holder Næstved Rygcenter informationsmøde om GLA:D. Det sker på Eskadronsvej 4D, 4700 Næstved.
GLA:D er for patienter med artrose (slidgigt) i hofte og/eller knæ. Efter endt forbedring fortæller patienterne, at de får færre smerter, mere livskvalitet og mere bevægelighed.
85% af patienterne oplever således en forbedring efter endt forløb. GLA:D er et træningsforløb, hvor patienterne udover træningen bliver undervist om artrose i hofte og /eller knæ, og hvor de bliver klogere på, hvad artrose er, og hvordan man lærer at leve med sygdommen.
På informationsmødet vil du møde vores GLA:D instruktører, der går mere i dybden med konceptet. Næstved Rygcenter har fire fysioterapeuter, der også er GLA:D instruktører.
Yderligere oplysninger fås på www.nryg.dk eller ved henvendelse på telefon 5573 8844. Tilmelding kan ske på mail@nryg,dk, eller på telefon 5573 8844.
Dette er en lokalnyhed indsendt af Aja Andersen. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer