Indehaver af Landevejs Grillen udlover dusør efter indbrud
Natten til tirsdag har der været indbrud i Landevejs Grillen i Fuglebjerg, og i den forbindelse udlover ejer Andreas Frost nu en dusør på 5000 kroner.
Natten til tirsdag den 31. januar omkring klokken 02.26 brød to ukendte gerningsmænd ind i Landevejs Grillen på Trekanten 2 i Fuglebjerg. Den ene brød ind gennem vinduet og tømte kasseapparatet for kontanter, mens den anden medgerningsmand ventede udenfor.
Derfor udlover 31-årige Andreas Frost fra Slagelse nu en dusør på 5000 kroner til vedkommende, som kan komme med oplysninger, der kan føre til gerningsmændene, da han gerne vil vide, hvem der har gjort det.
Nattens indbrud er blevet fanget på grillbarens videovervågning, og her kan man se, at en gerningsmand bryder vinduet op, kommer ind i lokalet og tømmer kasseapparatet, som han får adgang til med noget værktøj.
På overvågningen ses det, at vedkommende bærer en maske over ansigtet, og at han har en trøje på med skriften ‘Paradox’.
Ved det nærliggende tankanlæg holdt der en vagtbil. Vagtmanden i bilen så, at gerningsmændene stak af i en sort BMW uden plader, samt hvor de kørte hen og parkerede bilen.
Efter indbruddet har Andreas Frost valgte at videoovervågningsfilm og billede ud på Facebook, hvilket har resulteret i flere henvendelser fra lokale, som tror de ved, hvem gerningsmanden med masken er. Materialet er ikke blevet overdraget til politiet endnu.
Andreas Frost vil fremover tømme kasseapparatet ved lukketid.
Kommentarer