Tappernøje

Indbrudstyve med forkærlighed for Fakta på spil i Brøderup

Indbrudstyve med forkærlighed for discountkæden Fakta har været på spil i Sydsjælland natten til torsdag. Det er bl.a. gået ud over Fakta i Brøderup ved Tappernøje.

Sydsjælland og Lolland Falster Politi fik klokken 5.49 en anmeldelse fra en Arlachauffør om, at ukendte gerningsmænd havde forsøgt indbrud i Fakta-forretningen på Øster Brøderupvej i Brøderup ved Tappernøje.

Tidligere på natten indløb en anmeldelse om et indbrudsforsøg i en Faktaforretning i Benløse ved Ringsted.

I øvrigt blev også en Faktabutik i Stenlille samme nat ramt af indbrud. To personer er set løbe bort fra forretningen. Udbyttet er endnu ikke opgjort.

Kommentarer