Indbrudstyv taget
En 44-årig mand fra Slagelse forsøgte tirsdag klokken 04.22 at bryde ind i en erhvervsejendom på Vandværksvej i Herlufmagle.
Her blev han dog set af et vidne og valgte at flygte fra stedet. En hundepatrulje blev tilkaldt, og hunden fik hurtigt snuset sig frem til den 44-årige mand, der havde forsøgt at gemme sig i et krat. Han blev anholdt klokken 05.40 og sigtet for indbrud. I hans bil fandt politiet desuden forskellige små poser med noget pulver i, som viste sig at være amfetamin. Han blev derfor også sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen klokken 12.05.
Kommentarer