Sandved

Indbrudstyv kørte fast i våd græsplæne i Arløse

Fredag klokken 15.33 fik politiet en anmeldelse om, at der var indbrud i et hus på Møllegårdsvej i Arløse ved Sandved. Tyverialarmen var gået, da der blev brækket et vindue op, og da politiet kort efter ankom til stedet, fandt de en Citroën kørt fast i en våd græsplæne.

Føreren var en 38-årig mand fra København, og han kunne ikke helt forklare, hvad han egentlig lavede på stedet.

Han havde til gengæld indbrudsværktøj med, og han blev herefter anholdt klokken 16.03 og sigtet for indbruddet. Det viste sig efterfølgende, at den 38-årige var eftersøgt i forbindelse med en anden sag, og han blev derfor overført til Københavns Vestegns Politi.

Kommentarer