Indbrudsbølge i Næstved
Næstved blev tirsdag ramt af en indbrudsbølge, der gik ud over flere private villaer og en landejendom.
Tirsdag klokken 7.15-14.20 hjemsøgte ukendte gerningsmænd en villa på Chr. Winthersvej. Her forsvandt Kähler keramik, Georg Jensen figurer og lysestager, iPad, et luftgevær af ukendt mærke, bestik, pung og bælter af mærket Louis Vuitton, spiritus og kontanter i euro.
I ca. samme tidsrum har der været indbrud på en landejendom på Jarskovvej, Vester Egesborg. Her forsvandt en X-box, en Playstation 4, sølvtøj i mønsteret Bernstorff, spiritus, smykker samt et TV af mærket LG.
Ved to andre indbrud er udbyttet endnu ikke opgjort. Der er tale om et indbrud på Musvågevej, begået omkring kl.10.18, samt et indbrud begået i en villa på Tværvej kl. 11.
Kommentarer